Det startede i det små, formentlig allerede i en ung alder. Omgivelserne prægede mig til denne opfattelse af ret og vrang gennem hele min opvækst.

Typisk begyndte indoktrineringen lige inden jeg skulle i seng, hvilket vel var et planlagt led i det omgivende samfunds manipulation af mit sind, og lur mig om det ikke virkede. - Jeg drømmer til dato ofte om prinsesser og vågner lige så ofte temmeligt gennemsvedt, forvirret og perpleks.

Denne weekend skulle vise sig anderledes; de første spor er lagt og mit sande kald har endelig manifesteret sig. - Jeg har en mission og en nobel een, at that!

Kort og godt: Jeg fandt langt om længe den skide tøffel! Dagen derpå begyndte jeg, i samråd med to ædle venner at planlægge mit korstog; jeg ville finde prinsessen og det skulle være nu!

Jeg fandt frem til, at det nok var smartest at begynde min færd i nærområdet, da det var hér, den udkårne havde lagt sig visitkort, så jeg allierede mig med et par gode riddere og påbegyndte min quest.

Vi søgte høj og lav og undervejs blev vi naturligvis utroligt tørstige. Det var ok. Vi havde, som de fornuftige våbenbrødre vi nu er, sørget for os selv hjemmefra og tør jeg indskyde, medbragte alt rigeligt proviant til rejsen gennem det farefulde stræde, de lokale benævner Istedgade.

Undervejs fandt vi flere tøfler, noget jeg betragter som meget positivt, idet jeg nødigt ville ende i den situation, hvor jeg måtte duellere med en af mine ledsagere om den og dens gunst.

Vi prøvede og prøvede, men ak og ve, resultaterne bar præg af mangen en hugget hæl og ditto antal nyklippede tæer. Visse af de adspurgte viste sig endvidere at være hekse i lånte fjer, og ingen syntes at have den adfærd, der nu engang sømmer sig for sådan en prinsesse. Der var f.eks. een, der bandede, hvilket jeg sent vil glemme. - Sikken et kulturchok!

For at føje spot til skade, mødte vi også leprechauns og andre fabelvæsner, hvilket BESTEMT ikke gjorde det nemmere. Emokongen var formentlig den værste hér. Uden en mine holdt han os i et tidsrum, der synes udflydende (måske to minutter, måske 200 år?) stangen med sit hypnotiske blik.

Vi måtte slukøret, dog optimistiske, i øvrigt nu ledsaget af en plasticulvehund med sære bogstaver og symboler på, vende tilbage til vort udgangspunkt, hvor vi naturligvis fik den forplejning sådan nogle ridderbasser skal have inden de går til ro.

Nu står jeg således tilbage med spørgsmålene. Hvor er den €("!"?!€U(#")% prinsesse? Og har hun mon kolde tæer? Jeg er utroligt bekymret.

Den eneste mulighed lige nu er at forsøge med nogle opslag, derfor dette indlæg. Står du således og mangler din tøffel, eller kan du nikke genkendende til et af eksemplarerne, bør du overveje snarligst at henvende dig, da disse auditioner er ved at være trættende, mildest talt. Min borg er efterhånden oversvømmet af onde stedmødre og deres vortebefængte døtre, og de æder mig ud af fadeburet.

Hjælp!

:|